mandag den 14. august 2017

Skovbær Marmelade

SKOVBÆR MARMELADE



Efter jeg skiftede arbejde tilbage i Marts måned, er jeg blevet fan af at lave hjemmelavede marmelade, og familien klager bestemt ikke :)

Vi var løbet tør for marmelade, så fandt hvad vi havde i fryseren af bær og så blev det til en omgang skovbær marmelade og det er jo heller ikke værst.

Ingredienser

500 g. skovbær fra frost
1,5 dl vand
600 - 700 g. sukker eller rørsukker
½ brev Rød Melatin

Fremgangsmåde
Kom alle ingredienser i en gryde, undtagen melatinen og lad det hele koge godt i ca. 10 min.


Blend bærerne med en stavblender til den ønskede konsistens.
Tilsæt så melatin og rør godt rundt, lad det koge yderligere 1 min.

Når marmeladen er færdig, hældes det på skoldede glas, der er skyllet i Atamon og så direkte på køl.

Velbekomme

torsdag den 11. maj 2017

Hvedeknopper

HVEDEKNOPPER
Ca. 25 stk.


Første gang jeg har bagt hveder, det er bestemt ikke sidste gang. 

Ingredienser

100 g smør, smeltet
2,5 dl vand
2,5 dl mælk
50 g. gær
2 æg
2 tsk. salt
2 spsk. sukker
2 tsk. kardemomme, stødt
900-1000 g. hvedemel

Fremgangsmåde

Smør smeltes og vand og mælk tilsættes, sammen med gæren som opløses deri.
Kom det hele i en røremaskine, tilsæt de øvrige ingredienser til blandingen og ælt dejen godt igennem.
Dejen skal hæve tildækket i 1 time.
Form dejen til 25 boller og sæt dem på en bradepande med 2 cm mellemrum.

Sæt den dybe bradepande eller et ildfast fad i bunden af ovnen og hæld kogende vand i den.
(OVNEN SKAL VÆRE SLUKKET)
Kom så hvederne i ovnen, så de kan hæve i dampen fra vandet i 30 min. - de hæver til dobbelt størrelse 
Pladen med vandet og hvederne tage ud af ovnen og ovnen varmes op til 200 grader alm. ovn.
Herefter når ovnen er klar, sættes hvederne tilbage i ovnen, uden vandet og bages i ca. 12-18 minutter til de er lysebrune og gennembagte.

Ved servering halveres hvederne og ristes gyldne og let sprøde, 
enten i ovnen eller på en brødrister.

Velbekomme



Brombær marmelade

BROMBÆR MARMELADE


Jeg havde en del brombær i fryseren fra sidste sommer fra vores brombær busk,
og nu fandt jeg endelig ud af hvad de skulle bruges til, selvfølgelig - MARMELADE.

Ingredienser

500 g. brombær
1,5 dl vand
½ citron, saften herfra.
700 g. sukker
½ brev Rød Melatin

Fremgangsmåde
Kom alle ingredienser i en gryde, undtagen melatinen og lad det hele koge godt i ca. 10-15 min.
Tilsæt så melatin og rør godt rundt, lad det koge yderligere 5 min.

Når marmeladen er færdig, hældes det på skoldede glas, der er skyllet i Atamon.

Lad det afkøle og sættes derefter på køl.

Velbekomme

mandag den 8. maj 2017

Mazarin Kage

MAZARIN KAGE
Ca. 12 personer


Ingredienser

500 g margarine, smeltet
350 g sukker 
4 æg
300 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1,5 dl vand
1,5 tsk. mandelessens

Glasur:
250 g. flormlis
4 spsk. kakao pulver
vand

Fremgangsmåde

Margarinen smeltes og afkøles, mens piskes æggene sammen med sukker.
Tilsæt margarinen og vand i massen, mix det sammen.
Tilsæt så resten af ingredienserne og rør det godt sammen.

Dejen hældes op i en smurt bradepande 23*33 cm og bages midt i en forvarmet ovn i 30-40 minutter ved 180 grader.

Glasuren smøres på den afkølet kage.

Velbekomme


mandag den 24. april 2017

Fødselsdags muffins til børne fødselsdag

Luftige Fødselsdags muffins
18-20 stk.



Ingredienser

200 g smør, blødt
200 g sukker
3 æg
1 dl mælk
250 g hvedemel
½ tsk vaniljesukker
3 tsk bagepulver
200 g jordbær syltetøj/marmelade

Pynt:

Flormelis
Vingummi bamser


Fremgangsmåde

Pisk smør og sukker luftigt, tilsæt et æg af gangen.
Kom mælk i og pisk dejen godt.
Bland mel, bagepulver og vaniljesukker og rør det i dejen.
Skær brombærene ud i kvarte og vend dem forsigt i dejen.
Fordel dejen halvt op i muffins formene
og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 10-15 min.

Pyntes af når de er afkølet med glasur og vingummi bamser.

Velbekomme


onsdag den 8. marts 2017

Cookies med chokolade

COOKIES MED CHOKOLADE
Ca. 16-20 stykker.


Ingredienser

260 g brun farin
175 g smør, blødt
2 æg
5 g vaniljesukker
6 g bagepulver
2 g salt
250 g hvedemel
200 g chokolade, grov hakket

Du kan også udskifte 100 g chokolade med 100 g valnødder.

Fremgangsmåde

Rør smør og brun farin sammen, tilsæt æggene.
Tilsæt så resten af ingredienser og til sidst chokoladen.

Dejen fordeles på en bageplade med bagepapir med en spiseske, 
der kan være ca. 8 på en plade.
Husk de ikke må ligge for tæt, da de flyder ud.

Bages i en forvarmet ovn ved 160 grader i 12 minutter.

Lad dem afkøle lidt på en bagerest inden servering

velbekomme

lørdag den 25. februar 2017

Fastelavns boller

Gammeldags fastelavnsboller
12. stk


Ingredienser

1½ dl mælk
50 g gær
550 g hvedemel
40 g sukker
2 tsk. stødt kardemomme
2 æg
300 g smør, blødt
1 æg til pensling

Creme:
1 pose kagepulver
5 dl sødmælk

Pynt:
Flormelis
krymmel

Fremgangsmåde

Lunt mælken og opløs gøren deri.
Bland hvedemel, sukker, kardemomme og æg sammen i en røremaskine, tilsæt gærmassen.
Til sidst tilsættes det bløde smør  under omrøring.
Dejen æltes indtil den slipper skålens sider.

Dejen hæves tildækket og lunt i 30 minutter.

Pisk mælk og kagepulver sammen i en skål og sæt det på køl i 20 min.

Dejen rulles ud til 30x40 cm og deles i 12 stykker.

Læg en spsk. kagecreme på hvert stykke dej og fold dejen rundt om cremen.
Læg den foldende side nedad på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem hæve tildækket og lunt i 1 time.

Pensl fastelavnsboller med sammenpisket æg og bag dem i midten af forvarmet ovn ved 200 grader i 10-12 minutter.

Pyntes med glasur og krymmel, når de er afkølet

Velbekomme